Jeg støder ret tit på min indre politanketibetjent. Han passer mig op og spørger mig, hvad der er hændt. Jeg drikker ham ned med vin og øl og vin og øl og vin. Så kommer munden på gled, og nu betjenten pludselig skide fin. De tre små kinesere spiller deres kontrabas. Jeg kan ikke lide diktafoner. Jeg hader lattergas. Nu skal vi sgu bøde. Nu skal vi have tæsk. Nu skal vi forbløde. Kom nu vær lidt frisk. Jeg vågner lidt ned, når natten den er ved at gå på hæld. Jeg kaster håndklædet op og skyggebokser lidt med mig selv. Jeg tumler lidt rundt i ringen med min selvtillidsmand. Min opholdstilladelse er væk, men promillen den holder stand. Mine tanker bliver lodne, der gror lange pikhår på, når jeg piercer min hjerne - smider den bag lås og slå. Nu skal vi sgu bøde. Nu skal vi have tæsk. Nu skal vi forbløde. Kom nu vær lidt frisk. Det er snart længe siden, at bølgerne virkelig gik højt. Min indre amagerhylde er fyldt op med kartoffeltryk og hjemmesløjd. Jeg vil kaste i halsen. Jeg er træt af rislavement. Og her på min hylde er pladsen temmelig trang. Nu skal vi sgu bøde. Nu skal vi have tæsk. Nu skal vi forbløde. Kom nu vær lidt frisk. Stik dyret noget flæsk.

Tekst og musik: Kenneth Thordal