Frokost, og du bliver skudt ind i min onsdag. Nøgen og velklædt, din lille profet. Stirrer op på mig med nybagte øjne, bøvser og spørger som en krøllet komet. “Hvad sker der her? Ved du, hvor jeg er?” Jeg aner det ikke. Lad det nu ligge. Jeg aner det ikke, men se, hvor det sner. Se nu din mor, hvor hun ligger og strutter. Fald blot til patten og tag den med ro. Og mens du sutter, må geografien sejle sin søgang en tid eller to. Men hvis jeg ku’, svarede jeg dig nu. Jeg aner det ikke. Lad det nu ligge. Jeg aner det ikke, men se, hvor det sner. Tag dig i agt for patentløsningspræster, der tror, de ved alting, og ved, de har ret. Sover med styrthjelm og hovedet oppe i røven, drømmer om strækmarch og alt på et bræt. Søvngængeri. Tamsvinesti. De aner det ikke. Lad dem nu ligge. De aner det ikke, men se, hvor det sner. Næ, du, desværre, det er ikke sådan at være helt på den rene med geografien.

Tekst og musik: Kenneth Thordal