Hav og himmel stod i et. Gud spillede bold med den blå planet. Djævlen spillede trompet, så snottet drev af mit tapet. Et råddent marsvin drev i land, imens det sang ud mod det kolde vand til en coaster strandet fjernt fra land. Jeg skrev teksten ned i brændingens sand. Mayday mayday. Det lå og skrålede mayday. Som en skamskudt narkoman. Som en drømmepartisan. Imens en sommerhusprofet sad og strøg sit analfabet, kaldte en skarv i ensom majestæt til bøn fra sin bundgarnsminaret. Mayday mayday. Den sad og skrålede mayday. Som et kald til ramadan fra en stangstiv Beatlesfan. Livredderen frøs halvt ihjel, da hun prøvede at redde sig selv - blev trukket ned af en understrøm og vågnede op i min søvnløse drøm. Mayday mayday. Hun lå og skrålede mayday. Som en søsyg nymfoman. Som en kulsort tulipan. Mayday mayday. Vi lå og skrålede mayday. Du skal bare sige til. Du er det eneste, jeg vil. Jeg vil gøre alt mod dig. Kom og lad dig redde mig.
Tekst og musik: Kenneth Thordal
Akkorder
Intro: |:D|Db5|Dsus|-:|
A: |D|Db5|Dsus|D|D|Db5|E|A|
B: |D|F#|G|H7|Em|A|G|A|