Du vil så gerne gå på Sortedammens blå, men der er ikke is på den, så vi må svømme hjem. På søens bløde bund der åbner jeg din mund og synger løs i vilden sky lige til morgengry. Så svømmer vi i land med lungerne fulde af vand og hovederne lagt godt i blød, så vi får åndenød. Under Fredens Bro. Vi kravler rundt i kor i græsset, hvor du bor. Vi tumler rundt fra A til Z - psykopatballet. Vi glider langsomt op mod Fredens Ports grå top og kigger ned fra byens tag på den nye dag. Så kaster vi os ud kun klædt i gåsehud og svæver over Fredens Bro og falder blidt til ro. Under Fredens Bro. Jeg vågner i din seng som en gammel og halvvissen gren og styrter efter levebrød, som var der hungersnød. Du stavrer rundt forklædt som ensom majestæt og danner søer, når du står og floder, hvor du går. Så kaster vi os ind kun klædt i skind og ben og kravler under Fredens Bro og lægger os til ro. Under Fredens Bro.

Tekst og musik: Kenneth Thordal